En skruekompressor omdanner 100 % af den energi, den får tilført, til varme. Op til 96 % af denne energi kan genvindes.
Moderne skruekompressorer med helkapslet konstruktion er særdeles velegnede til varmegenvinding. Det gælder både for væskeindsprøjtede og for tørkomprimerende kompressorer.
Fordele
- Dine energiomkostninger falder:
Op til 80 % af levetidsomkostninger er energiomkostninger. Via varmegenvinding sænker du disse omkostninger betydeligt. - Du nedsætter din CO2-emission:
Med varmegenvinding sænker du CO2-emissionen for din virksomhed, da energien udnyttes mere effektivt.
Varmluftudnyttelse
Op til 96 % af kompressorens spildvarme kan udnyttes som varmluft, f.eks. til rum- eller procesopvarmning.
Besparelserne, der kan opnås med varmluftsgenvinding sammenlignet med fyringsolie eller naturgas, kan du se i brochuren til temaet Varmegenvindingssystemer – brochure (PDF) .
Med vores varmegenvindingsberegner kan du beregne den brugbare varmemængde fra en skruekompressor interaktivt. Her finder du beregneren.
Opvarmning af brugs- eller procesvand
Ved hjælp af varmen fra kølemediet kan du via varmevekslere opvarme vand op til 70 °C (højere temperaturer på forespørgsel). På denne måde genvinder du op til 76 % af energien. Det opvarmede vand kan anvendes i produktionsprocessen, i dit varmesystem eller som brugsvand.
Pladevarmevekslersystem PTG
Skruekompressorer fra serie SM (fra 5,5 kW) kan udstyres med PTG-systemer. Afhængigt af anlæggets størrelse monteres PTG-systemet i kompressoren eller eksternt.
Rørvarmeveksler
Til vandkølede anlæg fås der, afhængigt af vandkvaliteten, integrerede plade- eller rørvarmevekslere. Vores tryklufteksperter rådgiver dig gerne om, hvilken model der er bedst egnet til din specifikke anvendelse.
Anvendelsesområder
- Tilførsel i centralvarmeanlæg
- Vaskerier
- Galvanisering
- Generel procesvarme
- Rengøringsvand i fødevareindustrien
- Opvarmning af svømmebassin
- Varmt vand til bruse- og vaskerum
Besparelserne, der kan opnås med vandopvarmning sammenlignet med fyringsolie eller naturgas, kan du se i brochuren til temaet Varmegenvindingssystemer – brochure (PDF) .
Med vores beregner til varmegenvinding kan du beregne den brugbare varmemængde fra en skruekompressor interaktivt. Her finder du beregneren.