Trykluftanvendelser i akvakultur

Boblegardiner i akvakultur

I havakvakulturen medvirker boblegardiner til at mindske miljøpåvirkningen på netbure, f.eks. vandmænd og algeopblomstringer. Boblegardinsystemer er en enkel, men effektiv metode til at forhindre, at sådanne farer beskadiger fiskene i netburene.

Boblegardiner består typisk af en diffuserslange, der er placeret på det laveste punkt i en ring rundt om et havbrug. Hvis der registreres en trussel, pumpes en jævn strøm af trykluft gennem diffuserslangen, som frigiver små, ensartede luftbobler. Når luftboblerne stiger op gennem vandet, skaber de en kontinuerlig fysisk barriere (et gardin), som forhindrer strømningen af drivende vandmænd og algeopblomstringer i at trænge ind i netburene. Havstrømmen leder derefter truslen langs boblegardinet, indtil den har passeret havbruget. 

Af hensyn til en effektiv drift kræver boblegardiner en driftssikker trykluftforsyning. For at sikre optimal ydeevne samt en lang anlægslevetid skal trykluftsystemet svare til de specifikke betingelser i et havbrug bestående af netbure og tage højde for de dominerende oceaniske forhold. 

Boblegardiner stiller høje krav til et trykluftsystem, som skal fungere pålideligt i kontinuerlig drift. For at opnå optimale forsvarsresultater samt høj energi- og driftseffektivitet er den korrekte volumenstrøm ved lavtryksluft afgørende. Valget af et energieffektivt trykluftsystem, der er udviklet specielt til dette formål, kan således reducere brændstof- og energiforbruget samt CO2-udledningen betydeligt. 

Boblegardiner kan være en meget effektiv sikkerhedsforanstaltning mod planktoniske trusler mod fisk. Ikke desto mindre er de kun en passende foranstaltning, hvis de anvendes korrekt og i overensstemmelse med forholdene på stedet. Derfor anbefales det altid at samarbejde med en af de specialiserede virksomheder, der tilbyder disse produkter og services.

KAESER-løsninger til boblegardiner i akvakultur

I mere end to årtier har KAESER leveret robuste og effektive trykluftsystemer, der er skræddersyet kravene til boblegardiner, til akvakulturindustrien. Trykluftsystemer fra KAESER er udviklet med henblik på at modstå de barske forhold i akvakultur og er driftssikre og energieffektive, hvilket sikrer maksimal tilgængelighed.

De stationære skruekompressorer fra KAESER og de mobile kompressorer i MOBILAIR-serien er ideelle til denne anvendelse. Disse holdbare og højtydende kompressorer leverer driftssikkert og effektivt det konstante tryk, som boblegardiner har brug for i længere perioder. 

Desuden tilbyder KAESER et omfattende sortiment af tryklufttørrere – et vigtigt supplement til mange forskellige steder, hvor der ønskes en pålidelig drift og beskyttelse af udstyret mod for tidlig slitage pga. bestemte oceaniske betingelser. 

Hos KAESER ved vi, at enhver akvakulturdrift har unikke trykluftbehov. Derfor arbejder vi tæt sammen med vores partnere og kunder om at udvikle og levere specialfremstillede trykluftsystemløsninger, der opfylder kravene til ethvert boblegardin. Dette sikrer ikke kun driftssikker ydeevne, men minimerer også driftsomkostningerne og CO2-udledningen.

Kontakt os allerede i dag, og få rådgivning fra vores eksperter.

Ofte stillede spørgsmål

Ja, KAESER tilbyder to energieffektive løsninger til denne anvendelse: 

  • Stationære elektriske lavtrykskompressorer: De stationære, elektrisk drevne lavtryksskruekompressorer fra KAESER er designet til et driftstryk på 3,5 til 5 bar(o). De er særligt velegnede til anvendelse på fiskearme under forudsætning af, at der er en passende generatoreffekt til rådighed. Volumenstrømmen varierer fra 4,7 til 86 m³/min. afhængigt af modellen.
  • Mobile, dieseldrevne kompressorer: Den mobile MOBILAIR M 450LP lavtrykskompressor med et trykområde på 2 til 14 bar(o) og en volumenstrøm på 8 til 45 m³/min er ideel, når der ikke er nogen tilgængelig landstrøm. Denne kompressor kan desuden udstyres med en generator, hvilket gør den til en selvstændig trykluftstation. Dette er særligt fordelagtigt, når der kræves en tryklufttørrer til forsyning af boblegardinet med tør luft.

Begge varianter er særdeles velegnede til drift med boblegardiner, da de kun komprimerer luften til det tryk, der er nødvendigt for at imødegå det hydrostatiske tryk samt tab i rørnettet. Alle ekstra bar(o) til overkomprimering øger energibehovet med ca. 7 %. Med de stationære, elektriske og dieseldrevne lavtrykskompressorer fra KAESER kan der derved opnås besparelser på op til 30 %. 

Vil du vide, hvor højt dit besparelsespotentiale er? Kontakt tryklufteksperterne fra KAESER vedrørende akvakultur allerede i dag for at beregne dit besparelsespotentiale og opdage den optimale, energieffektive løsning til trykluftbehovet i dit boblegardin.

Selvom boblegardiner kan anvendes under forskellige forhold, kan deres effektivitet være begrænset. Dette er f.eks. tilfældet under ekstreme vejrforhold, meget kraftige strømforhold eller ekstrem tidevandspåvirkning.

Det er ikke nødvendigvis tilfældet, da forholdene på det sted, hvor havbruget er beliggende, kan variere, selv om de ligger tæt på hinanden. Hvert sted skal således analyseres særskilt, hvorved der tages højde for en række faktorer – f.eks. miljøforholdene og de specifikke farer, som boblebarrieren skal beskytte mod. Specialiserede virksomheder, der installerer boblegardinsystemer, gennemfører en sådan analyse, før de giver anbefalinger for stedet.

Kompressorer fra KAESER i akvakultur
Algeopblomstringer og vandmænd kan med gode resultater bekæmpes ved hjælp af boblegardiner.

Nej, svaret afhænger af forholdene på stedet, havbundens topografi og mange andre faktorer. I mange tilfælde kan et opvældningssystem være en bedre mulighed eller endda kombinationen af begge. 

KAESER samarbejder over hele verden med specialiserede virksomheder på design og installation af boblegardiner og opvældningssystemer. Vi giver dig gerne en liste over vores partnere i dit område.

Luft tager altid vejen mod den svageste modstand. Der kan være en række årsager til, at der ikke produceres bobler i bestemte områder af din boblebarriere: 

  • Diffuserslangen er ført uensartet. 
  • Diffusersektionernes længde er for lang. 
  • Trykluftbehovet er højere end kompressorens ydeevne,
  • Hvis større sektioner ikke længere får luft, kan fordeleren være indstillet forkert.

Vi anbefaler, at du kontakter leverandøren af dit boblegardinsystem for at få problemet fuldt ud evalueret og diagnosticeret.