Trykluftanvendelser på byggepladsen

Sandblæsning anvendes i vid udstrækning inden for byggebranchen for at ændre en overflades udseende eller tilstand – f.eks. fjernelse af graffiti eller til at forberede en overflade på efterfølgende processer som lakering. 

Processen anvender trykluft til at slynge små slibende partikler med høj hastighed gennem en dyse og ind mod overfladen. Den gentagne slagkraft fjerner uønsket materiale som f.eks. maling eller rust og giver et ensartet resultat. 

Denne proces kræver en konstant forsyning med kølig, kondensatfri og teknisk oliefri trykluft: Fugt i trykluften kan forringe anlæggets ydeevne, mens olie kan forurene den overflade, der skal sandblæses. Derudover afhænger sandblæsningsresultater af høj kvalitet i høj grad af, at kompressoren konstant opfylder kravene til sandblæsningsanlæggets tryk og kapacitet. Det påvirker for det første den kraft, som partiklerne forlader dysen med, og dermed resultaternes ensartethed og den samlede produktivitet.

Sandblæsning anvendes desuden på mange andre markeder til rengøring og klargøring af overflader.

Hvis slibende processer er for aggressive, anvendes der ofte tørisblæsning. Denne ikke-slibende og ikke-korrosive proces anvendes inden for byggeri primært til restaurerings- og saneringsprojekter – f.eks. i fredede bygninger eller til fjernelse af skimmelsporer eller brandrester. 

Ved tørisblæsning anvendes små tørispiller som rengøringsmiddel. Selvom processen er meget den samme som ved almindelig sandblæsning, er kravene til trykluft anderledes. Ved tørisblæsning kræves der som regel et højere tryk, og trykluftbehandlingen er for bestemte tørisblæsningsanvendelser, som de forekommer inden for andre sektorer som f.eks. i levnedsmiddel- og drikkevareindustrien, en absolut nødvendig forudsætning. 

Tørisblæsning anvendes desuden på mange andre markeder til rengøring og klargøring af overflader.

Ved renoveringer anvendes luftlanser og luftmejsler med trykluft til at fjerne gulve som vinylbelægninger, fliser eller endda beton. 

Luftlanser anvendes typisk til at fjerne vinylgulvbelægninger, der er klæbet fast på betongulve. Når der er skåret et lille hul i vinylen, indføres luftlansen, og der blæses trykluft ind. Trykket løsner vinylen og løftes af klæbemidlet, så det hurtigt og nemt kan fjernes fra betongulvet. Luftlanser kræver generelt en kraftig luftstrøm. 

Luftmejsler anvendes derimod til at slå fliser, limrester eller beton af. Trykluften driver mejselbevægelsen og muliggør hurtig, gentagen bearbejdning af overfladen. 

For begge stykker værktøj gælder: Kompressoren skal kontinuerligt levere den påkrævede luftmængde og det nødvendige tryk – især ved længere anvendelser som med luftmejsler.

Pneumatisk slibe- og polerværktøj arbejder med trykluft. Uanset om det er til slibning af puds eller udglatning af vægge i elementbyggeri, hjælper dette højtydende værktøj med at slibe, udglatte og polere forskellige overflader i byggesektoren. 

Trykluftbehovet kan være så alsidigt som de anvendte slibemaskiner. Kompressoren skal derfor opfylde de mest forskellige krav til trykluft. Generelt skal pneumatiske slibemaskiner have ren og tør trykluft.

Trykket (bar/psi) bestemmer sandblæsningsmaterialets påvirkningskraft. Et højere kompressortryk sikrer, at en øget kinetisk energi overføres til sandblæsningsmaterialet, hvilket øger sandblæsningseffektiviteten. Der kan dog forekomme tryktab i hele systemet, så det er vigtigt at optimere kompressorindstillingerne for at opretholde et tilstrækkeligt tryk ved dysen. 

Volumenstrømmen (målt i m³/min., cfm eller l/s) angiver, hvor meget trykluft der er til rådighed til transport af sandblæsningsmaterialets partikler. Utilstrækkelig kapacitet kan forårsage trykfald, hvilket medfører en langsommere sandblæsningshastighed og en uensartet overfladebehandling. Det er vigtigt altid at sikre, at din kompressor dækker den kapacitet, der er nødvendig i forbindelse med dysestørrelsen og sandblæsningsanlægget. 

Både trykket og volumenstrømmen skal være afbalanceret - en for lille kapacitet kan ikke opretholde trykket, mens et for lavt lufttryk svækker påvirkningskraften.

En kompressors effektivitet påvirkes i høj grad af strålesystemets konstruktion, især af dysens størrelse og tilstand. En korrekt dimensioneret kompressor skal levere en passende volumenstrøm (m³/min., cfm eller l/s) for at kunne dække dysens luftforbrug og samtidig opretholde det anbefalede tryk ved dysen, typisk mellem 6,2 og 8,6 bar(o)/90 og 125 psi(o). 

Større dyser kræver en øget volumenstrøm, og da dyserne med tiden slides, øges deres åbning, hvilket øger luftforbruget. Hvis kompressoren ikke er dimensioneret korrekt, falder virkningsgraden som følge af et for stort strømforbrug eller en utilstrækkelig kapacitet. Et lavt tryk kan være tegn på en utilstrækkelig volumenstrøm, som ofte skyldes dyseslitage, systemlækager eller ekstra luftforbrugere. En enkel forøgelse af trykket kan ikke afhjælpe manglen på kapacitet. 

For at optimere kompressorens effektivitet er det vigtigt regelmæssigt at kontrollere og udskifte slidte dyser. Ellers kan der være behov for en større kompressor (sammen med tørrere, filtre og slanger), hvilket medfører højere brændstof- eller strømomkostninger. Ved at vedligeholde dyserne og undgå unødige tryklufttab kan et strålesystem fungere mere effektivt uden at overbelaste kompressoren.

Fugt i trykluften eller overdreven oliespild kan tilstoppe sandblæsningsmaterialet og reducere sandblæsningsydeevnen. 

Derfor tilbyder KAESER trykluftbehandlingspakken System A. Den leverer kølig, kondensatfri trykluft og forebygger dermed dette problem - især i fugtige omgivelser. Hvis der er brug for teknisk oliefri trykluft ved sandblæsningsdysen, tilbyder KAESER alternativt trykluftbehandlingspakken System F. Denne pakke kombinerer trykluftefterkøler, centrifugaludskiller og filtrering til kølig, kondensatfri trykluft, der er fri for smudspartikler.

Indsugningsvolumen betegner den luftvolumen, som en kompressor suger ind ved atmosfærisk tryk. Volumenstrømmen (FAD) er den faktisk anvendelige trykluft ved det påkrævede tryk, der er til rådighed ved afgangen efter komprimering. Begge udtrykkes pr. tidsenhed. 

Da luften komprimeres, er den faktisk tilgængelige volumenstrøm altid lavere end indsugningsvolumen. Hvis indsugningsvolumen anvendes i stedet for volumenstrøm ved dimensioneringen af en kompressor til dit trykluftværktøj, kan det føre til en undervurdering af kapaciteten. Den korrekte volumenstrøm ved et påkrævet tryk er afgørende for sikker drift og korrekt funktion af det pågældende værktøj.